I september 1901 stod det lille samfund Langø på den anden ende.
I avisen skrev man:
Langø Kapel og Skole indvies
To store Begivenheder foregik i Gaar paa Langø. Biskop Leunbach assisteret af en Provst og to Præster indviede Kapellet. Provst Lund indviede den ny Skole.
Inden vi skrider til Skildringen af de to højtidelige Handlinger, vil vi fortælle lidt om Langø.
Langø er naturligvis oprindelig en Ø. At den nu er landfast, skyldes de store Inddæmningsforetagender, som er et af Lollands Særkjender. Vi Lollændere har altid med opmærksomt Øje undersøgt, hvor der kunde knibes en Krog af Østersøen og fravrides den ny Jord. Derved er særlig Rødby- og Nakskovfjordens Grænsegebeter i Tidernes Løb undergaaet betydningsfulde Omdannelser og har derved faaet en hel anden Skabelon, end de havde i fordums Tid.
Kjørevejen til Langø er en lang Omvej om ad Jordbjerg over vidtstrakt, øde, inddæmmet Strand, der endnu kun delvis er under Kultur. Men selve Langø er en herlig Plet, højtliggende, sund og frisk, med Jorder af fortrinlig Bonitet, skydende sig mod Vest ud i Nakskov Fjord over imod Albuens yderste krumme Gren, med fri Udsigt til denne og Søndernæs, Enehøje og Fjordens mange andre Smaaøer.
At Langø nu har faaet sin egen lille Kirke er for Beboerne, der i alle Henseender et saa stort Gode, at man ikke kan undres over, at der var Feststemning paa ”Øen”, og at Alle, der havde Flag, hejste det, da Kirkens højtidelige Indvielse i Gaar foregik. Kapellet er en smuk lille Bygning, opført af Murermester Gluud, Nakskov. Grundstenen nedlagdes for 2 Aar siden, og Bygningen var færdig ved Juletider i Fjor. Ved Grundstensnedlæggelsen indmuredes et Dokument, der gav Oplysning om Biskoppens, Provstens og Sognepræstens Navne, samt om at Byggekomiteen bestod af Gaardejer Ziersen, Langøgaard, og Fiskerne Jens Nielsen og Jens Jørgensen. Beløbet til Erhvervelsen af Grunden er indkommet ved en Basar i Kappel Præstegaardshave. Udgifterne til selve Opførelsen, ca. 10.000 Kr. er bevilget paa Finansloven, og Beboerne ejer saaledes selv Kirken. Til Kapellets Vedligeholdelse er dannet et Grundfond paa 1500 Kr., indestaaende i Overformynderiet, og Kappel Sogneraad har bevilget et Beløb af 50 Kr. aarlig til Kirkesangerløn og Rengjøring. Kirkens hellige Kar er anskaffet af Beboerne ved en Indsamling i Sognet, Døbefond og Messehagel er skjænket af Nakskov Kirke. Kapellet var ved Indvielsen i Gaar smukt pyntet med Grønt og Blomster af Kvinder i Menigheden.
Selve Indvielsen foregik Kl. 12.
Fra Valdemar Larsens nærliggende Gaard, hvor de gejstlige Herrer havde iført sig deres Embedsskrud, kom Processionen, bærende Kirkens Alterbøger og hellige Kar og bestaaende af Biskop Leunbach, Provst Lund, Sognepræsten Hindhede og Præsterne Graae, Nysted , Holm, Gloslunde, Dahlmann, Landet og Sten, Vestenskov. Kirken var aldeles overfyldt og udenfor stod Mange, som ikke kunde faa Plads. Efter at Pastor Graae havde forrettet Indgangsbønnen, blev Grundtvigs prægtige Salme ”Hyggelig rolig, Gud, er din Bolig” afsunget, hvorpaa Biskoppen trak sin gule guldbræmmede Bispekaabe over sin Silkekjole og talte om Ordet i Josva 5. Kapitel: Drag Dine Sko af, thi det Sted, som Du staar paa, er helligt.
Provst Lund og derefter tre af Præsterne oplæste saa af Ritualet de til Kirkeindvielse foreskrevne Skriftesteder, hvorpaa Biskop Leunbach udtalte Indvielsens Ord:
Saa indvier jeg da dette Hus til sit rette Brug. Velsignet være Murene som opsamler Lyden, velsignet være Prædikestolen, hvorfra Guds Ord og hans hellige Evangelium forkyndes rent og rettelig. Velsignet være Døbefonden til Gjenfødelse og Frelse, velsignet være Alterbordet, hvorved den Hellige Nadver nydes, og hvor Brudgom og Brud samles, velsignet være Kirkegaarden (om en saadan anlægges herved), hvor Opstandelsens Haab skal hvile over Graven. Og hermed overgiver jeg Kirken til Guds Ords beskikkede Tjener og til Menighedens Brug og Omsorg.
Efter Salmen ”Saa skal da Mammon vige”, besteg Pastor Hindhede Prædikestolen og holdt en inderlig og alvorsfuld Prædiken over Dagens Text.
Skolen indviedes
Kl. 4 af Provst Lund i Overværelse af Biskoppen, de ovenfor nævnte Præster og saa mange, som Lokalet kunde rumme.
Provsten talte om Skolens Gjærning og pointerede, at skolen skulde være en Skole for Livet, saaledes at der bibragtes Børnene et saadant Kundskabsgrundlag, at de kunde bygge videre derpaa, og at Kristendomskundskab burde være Hovedfaget, det bærende og grundlæggende; Læreren burde gaa til sin Gjærning med Lønkammerets Forberedelse og indeslutte Børnene i sine Forbønner.
Derpaa talte Lærer Pedersen: Nu er denne Skole indviet i Jesu Navn til et Hjem til mig og mine Kjære, og her i dette rummelige og godt ventilerede Skolelokale skal jeg fortsætte min Gjærning, i hvilken jeg skal nedlægge al min Kraft og virke henimod, at Børnene holder sig til vor kjære Gud og Frelser. Vi kan alle være enige om, at Skolen er en Pryd for Langø og et glædeligt Foretagende for Sogneraadet. Den gamle Skole var i ingen Henseende tidssvarende, men takket være Hr. Clasens Arbejdsformand har vi nu faaet den ny rejst. Hjærtelig Tak til Alle, som har været med i Arbejdet og lagt Haand paa Værket, og en særlig Tak til Bygmesteren, Hr. Clasen. Her er en god Beboelseslejlighed for mig og min Familie, vi havde det jo trangt ovre i den gamle, som var yderst indskrænket, særlig i det lille Køkken, naar Loftstrappen var trukket ned. Jeg er vis paa, at Sognets Beboere med mig deler Glæden over den ny Skole. En af Sognets Kvinder sagde til mig forleden: ”Nu glæder vi os med Dem, Pedersen, fordi De har faaet en ny Skole at læse med Børnene i”.
Den gamle Skole blev bygget for 35 Aar siden, og jeg har virket der i 17 Aar. Naar jeg nu ser tilbage paa de svundne Aar, maa jeg takke Gud for alt det gode, han har givet mig, for min Hustru, med hvem jeg i Kjærlighed har delt det lidet, vi havde, og for vore sunde og raske Børn. Jeg vil leve i den ny Skole som i den gamle, Gilder og Selskabelighed sætter jeg ingen Pris paa, jeg er ingen Selskabsmand. Da Kransen blev hejst paa den ny Bygning, blev der sagt: Det er dog Skolelæreren, der skal sætte Kronen paa Værket, og det er det jo ogsaa, naar vi ser hen til Gjærningen i Skolen.
Taleren sluttede derpaa med nogle religiøse Betragtninger over Jesu Møde med Kvinden ved Brønden.
Den ny Skole er en pæn, grundmuret Bygning, opført af Murermester Rudolph Clasen, Nakskov, og beliggende lige overfor den gamle. Saavel Beboelseslejligheden som Skolestuen er lys og rummelig.
Der er med de to Bygninger skabt gode Betingelser til Fremme af Kirke- og Skolelivet paa Langø. Det har været meget knebent i den gamle Skole, og Beboerne har haft en lang og træls Kirkefærd, naar de ved Vintertide skulle til Kappel med Lig eller smaa Børn eller i andet kirkeligt Ærinde.
Artikel i uddrag fra Nakskov Tidende Mandag, den 16. september 1901.
