Efter den 9. april 1940 hvor Danmark var blevet besat af tyskerne, begyndte englænderne at lægge miner i de danske farvande, især i Storebælt, Langelandsbæltet plus Østersøen. Formålet var at gøre det usikkert at komme til og fra Østersøen, især for skibe fra den tyske marine.
Mineringen foregik altid om natten, og i starten blev der brugt nogle to-motores maskiner af typen Hampden og Wellington, som hver især havde henholdsvis 4 og 5 besætningsmedlemmer.
Den 15. maj 1942 var der afgået en del Wellingtonmaskiner fra England, med det formål for øje at minere i Storebælt og Langelandsbæltet.
En af maskinerne kom for tæt på Lollands østkyst og blev beskudt af det tyske antiluftskyts ved Vesternæs Strand.
Det lykkedes piloten at nødlande flyet på Maløgrunden i Nakskov Fjord.
Nødlandingen blev observeret af kystudkiggen på Langø havn. Og en redningsaktions gik i gang.
Læs hele Ib Walbums beretning i hæftet der kan købes på Rudbjerg Lokalhistoriske arkiv.
